Liberty er født 10. maj 2021 og leder efter en aktiv familie med lyst til masser af træning. Hun er meget aktiv og kvik oveni, så hun skal gerne have lidt udfordringer for at trives bedst muligt. Jeg havde beholdt hende med tanke for at bruge hende i avl senere, men hun har ikke udviklet sig helt som forventet, og derfor bliver hun nu lidt senere end hendes søskende tilbudt til salg. Hun er ikke en problem hund der skal reddes så hun er ikke gratis for der er lagt en del arbejde i hende. Liberty er let til bens som sin far, der kan springe op i mands hoved højde, så hun kunne meget vel blive en ørn til agility, men fordi hun er ret kvik, så tænker jeg at hun kan bruges til de fleste slags hundesport. Hun klarede sin første Nytårsaften til UG, og hun ellers meget opmærksom på hvad der sker omkring hende, men nytårskrudt kunne ikke slå hende ud af kurs.
Selvom hun er meget social og fungerer godt i en flok, så er hun meget hyrdende på flokken, så hun ville nok slappe bedst af som alenehund. Jeg vægter ret højt at familien har kendskab til racen eller til at træne hund, for at det skal blive en succes for både Liberty og familien. Hun er god til at teste grænser, men forstår også et nej. Hun er basic trænet så kan gå pænt i snor, sidde, dække og stå på kommando og hun er også udstillet, så den side har hun også prøvet. Hun er flere gange om ugen på groomingbordet og elsker at blive håndteret, så pelspleje, negle slibning og bad med efterfølgende blowing er hun glad for.
I er velkomne til at tage kontakt hvis I vil høre mere eller aftale et besøg. Hun har hele aussie DNA pakken og er øjenlyst uden anmærkninger som 8 ugers. Begge forældre er øjenlyst fri og har A hofter og 0 på albuer. Hun kommer med kontrakt på at hun skal have lavet HD og AD røntgenbilleder når hun er omkring halvandet år, samt at hun ikke må bruges til avl.
Her fotograferet af værtsfamilien i Tjekkiet i oktober, hvor hun boede i 3 mdr for at komme lidt hjemmefra.
תגובות